Beregn effekten af onboarding

Hvad koster det? Sådan en sætning har du måske hørt en gang eller fem fra topledelsen, når du har argumenteret for at få bedre onboarding af jeres nye medarbejdere.

Fordele ved onboarding

Du har måske haft svært ved at forklare din leder, hvorfor I har brug for bedre onboarding på arbejdspladsen. Fordi er det ikke ret dyrt at onboarde folk og hvorfor kan nye medarbejdere ikke bare starte på deres arbejdsopgaver med det samme?

For det første giver bedre onboarding et større afkast (ROI), og for det andet så er virkeligheden for nye medarbejdere sjældent super lækker, hvis du blot giver dem en masse arbjedsopgaver lige så snart de træder ind ad døren.

Det er sværere at beholde nye medarbejdere i dag, fordi der er så mange gode muligheder for medarbejdere på jobmarkedet. Derfor bliver du nødt til at sætte eksempel som arbejdsgiver, hvis du ønsker at tiltrække og beholde medarbejdere. Og her er en bedre onboarding oplevelse for medarbejderne en god måde at gøre det på.

Nogle andre fordele ved at skabe et effektivt onboarding program er:

  • Time-to-performance går langt hurtigere hvis medarbejderne oplever en god onboarding-proces
  • Reducér medarbejderomsætningen - Nyansatte er mere tilbøjelige til at blive i virksomheden i mere end tre år efter struktureret onboarding
  • Struktureret onboarding giver øget medarbejderengagement
  • Skab en bedre virksomhedskultur 
  • Spar omkostninger

Og det er lige præcis sidstnævnte vi vil give dig en simpel beregningsmodel for, så du nu også kan give svar på, hvad struktureret onboarding kan spare jer for i kroner og ører.

Du kan også gå direkte til vores drag'n'drop onboarding beregner, hvor du selv trækker numrene der passer til din virksomhed. Linket til beregneren er i bunden af artiklen. 

 

Læs også: Hvad er onboarding? Alt du skal vide om onboarding af nye medarbejdere

Trin 1: Hvor mange produktive arbejdstimer har den ERFARNE medarbejder om ugen? 

Eksempel: Det er nok ikke helt urealistisk, at forestille sig, at en konsulentvirksomhed i praksis oplever, at en fuldt indkørt medarbejder kan sælge 27 af sine ugentlige arbejdstimer til kunderne, mens de resterende 10 går med interne møder og aktiviteter, som virksomheden derved selv betaler for.

Sådan gør du: Tag en kuglepen og et stykke papir frem og skriv ned, hvad du tror tallet er i din virksomhed for den pågældende medarbejdertype. Spørgsmålet er altså: Hvor mange produktive timer om ugen har en erfaren medarbejder?

 

Trin 2: Hvor mange produktive arbejdstimer har den UERFARNE medarbejder om ugen?

Eksempel: Lad os antage, at de nye medarbejdere ligger på i gennemsnit 17 solgte timer om ugen, indtil de er fuldt produktive.  (Selvfølgelig endnu færre timer i starten, og flere og flere timer efterhånden som tiden går. Man lad os bare sige 17 i snit hen over de første måneder.)

Sådan gør du: Prøv nu at notere, hvor mange produktive arbejdstimer en ny medarbejder har om ugen. Og beregn forskellen på en nyansat og en erfaren medarbejder.

Trin 3: Hvor meget sparer din virksomhed ved at have en struktureret tilgang til onboarding? 

Eksempel: Nu forestiller vi os, at det plejer at tage 10 måneder, før en ny medarbejder kommer op på samme niveau, som den erfarne. Efter en solid og struktureret onboarding proces kan nye medarbejdere nå lige så højt op på blot 7 måneder i stedet for 10.

På den måde har vi opnået i gennemsnit 10 timers højere produktivitet om ugen i tre måneder. Ganget med en timepris på f.eks. 1.500 kroner giver det i gennemsnit en øget omsætning i virksomheden på 180.000 pr. ny medarbejder, der bliver fuldt onboardet.

Herefter skal man kigge på, hvor mange medarbejdere der onboardes årligt for at få en idé om, hvor meget, virksomheden rimeligvis kan investere i onboarding.

Sådan gør du: Notér hvor mange måneder, du tror det vil tage medarbejderen at blive fuldt produktiv, når din virksomhed har et struktureret onboarding program. (Tommelfingerregel: Du kan skære cirka 25% til 35% af den tid det normalt vil tage.)

Notér herefter værdien af en produktiv arbejdstime. I eksemplet var det 1.500 kroner, fordi det er prisen for en faktureret time. Timeprisen ganger du så med 4 og herefter med antallet af måneder, som du har skåret af indkøringsfasen. Og dér har du din estimerede værdi af, at én medarbejder bliver fuldt onboardet.

 

Selvfølgelig handler onboarding helt essentielt om god stil: Ved at vise den nye medarbejder venlighed og hjælpsomhed og give en god indføring i tingene, får virksomheden så uendeligt meget mere igen i form af engagement og effektivitet. Men hvorfor ikke samtidig kigge på, hvor meget virksomheden kan spare og vinde i kroner og øre?

Du kan også prøve vores simple drag'n'drop onboarding beregner lige her.