Danske Bank
Når tre medarbejdere kan påvirke adfærden hos 1500 kolleger
Industri: Finans | Størrelse: 1500 medarbejdere |
Danske Bank er den største bank i Danmark, og servicerer både privat- og erhvervskunder samt store institutionelle kunder. Hovedsædet har ligget i de samme lokaler i København, siden banken blev grundlagt i 1871.
Udfordring
Finanskrisen i 2008 skabte massive forandringer, kundeflugt og masser af udfordringer, som fik Danske Bank til at reorganisere - og i den forbindelse opstod 'Aim High' teamet, som består af tre medarbejdere. Et team, der er en slags interne ’bannerførere’ for forandringsrejsen.
Danske Banks 'Aim High'-team skulle løse udfordringen for, hvordan man kunne sikre en sammenhængende strategisk forandringsproces - og sikre, at fire forskellige lande arbejder efter de samme principper med henblik på at skabe én konsistent nordisk kundeoplevelse.
Helt konkret skulle medarbejderne træne deres evne til at have strategisk dialog med kunderne og styrke deres forhandlingevner.
”Medarbejderne forhandler med en bred vifte af kunder fra små startup’s til virksomheder med op til 500 medarbejdere. Ofte sker forhandlingen direkte med CEO og founder. Det er nogle ildsjæle og nogle spændende kunder. Men hvordan forhandler man f.eks. med et konkurrencemenneske, hvis man selv er lidt blød i det? Det er lige præcis dét, vi gerne vil hjælpe vores rådgivere med, så vi både får skabt værdi for kunden og samtidig en god forretning for banken," siger Marianne Lykke Nielsen, Senior Business Consultant & Project Manager i Danske Bank
Løsning
"Det er rigtig praktisk, at træningen er blevet digitaliseret og dermed skalerbar via Learningbank,“ forklarer Senior Business Consultant & Project Manager, Marianne Lykke Nielsen.
Træningen er digital og foregår via Learningbank platformen, hvor hver medarbejder har sin egen personlige profil, så egen leder kan støtte op og tracke udviklingen både på de hårde og bløde parametre. Træningsmodulerne er holdt i et kort og enkelt format på mellem 5 og 20 minutter, så de kan passe ind i en travl hverdag.
Det digitale læringsspil er bygget op som en fortælling om medarbejderen, der skal bestige et bjerg. Bjergmetaforen er valgt, fordi udfordringerne i en forandringsproces kan være så krævende, at det minder om livet for en bjergbestiger, der kæmper sig vej til toppen. Learningbank har leveret selve den digitale platform, og Learningbank’s eget digitale læringsteam har skabt noget af indholdet, som omfatter video, læringsspil og quizzer. Derudover har Aim High selv bygget læringsforløb med Learningbanks forfatterværktøj, som dybest set er en slags ’byg-selv’ modul.
Resultat
”Normalt er det rigtig svært at lave opfølgning på adfærd. Men nu kan vi følge meget tættere op, fordi vi kan se, hvem der træner, og hvor meget de træner. Og jeg kan sige til de lokale ledere i landene: ’Godt, hvis I vil have en forandring, så skal I også bruge træningsmaterialet aktivt.’ Det er en kæmpe fordel,” fortæller Marianne.
“Aim High blev etableret i 2013 og er blevet skalerbart på en helt ny måde. Og mit lille team er godt i gang med at få nye interne kunder, da de andre dele af banken er blevet nysgerrige og også gerne vil prøve noget tilsvarende,” siger Marianne.
“Tidligere brugte vi en kaskade, hvor vi forberedte en masse slides til vores SIA (Strategy Implementation Agents). Men uanset hvor meget man anstrenger sig, så kan der gå vigtig viden tabt undervejs. Og vores SIA’s var heller ikke begejstrede ved tanken om at skulle agere eksperter i forhandlingsteknik. Nu har vi fået skabt noget suverænt og levende indhold på fire sprog i højeste kvalitet, som via Learningbank rammer direkte ud til målgruppen,“ siger Marianne.
Download hele casen