Min vej til Learningbank er formet af, at jeg altid har forfulgt det, som fascinerede mig mest. Både fagligt og teknologisk. Og jeg har set, hvad digitalisering kan gøre, når det er bedst.
Fra København til Aalborg til London… og tilbage igen
Som en af de få københavnere flyttede jeg til Aalborg for at læse Engelsk Sprog og Internationale Studier på Aalborg Universitet. Men det varede ikke så længe… Et semester i London gav mig smag for mere: Jeg mødte min kæreste og fandt en spændende studieretning på University College London, hvor jeg tog min Master i Electronics Communication and Publishing.
På trods af finanskrisen…
Da jeg var færdig med mit speciale om Accessibility af eLearning, var jeg totalt klar til arbejdslivet. Men finanskrisen lagde en tung dæmper på drømmene. Heldigvis fandt jeg et job som Account Coordinator for Rakuten Marketing i London. Det blev til 6 år, hvor vi voksede fra 15 mand til 150 spredt over London, Brighton, Berlin og Paris. En spændende tid!
Mit ansvar voksede og skiftede undervejs. Jeg fik bl.a. ansvar for træning af bureauets medarbejdere. Det var nogle meget omskiftelige tider i den digitale marketingindustri.
Dem der klarer sig godt, er dem, der accepterer at forandring kræver læring
Det mest spændende var, at de medarbejdere, som klarede sig godt og ledte innovation og resultater på bureauet var dem, som accepterede, at den konstante forandring krævede, at de skulle udvikle sig hele tiden.
Min opgave var at sørge for masser af tilgængelig læring: En blanding af videoer, webinars, workshops og sidemandsoplæring. Og fordi det lærte skulle bruges i hverdagen så hurtigt som muligt, var der kun lidt traditionel klasseundervisning.
Fra kaos til digitale platforme
Gennem min erfaring som intern Learning & Development Manager ved jeg, at det kan være uoverskueligt at holde styr på træningsbookings, ansattes personlige udviklingsprofiler, evalueringer, reporter til cheferne osv.. Da jeg startede, holdt jeg styr på alting via regneark og forskellige platforme, hvor folk havde begrænset adgang.
Det skreg på en oprydning og et teknisk system, der kunne samle læringsaktiviteterne og sende data til HR- og salgssystemerne samt give overblik til cheferne. Så jeg kastede mig ud i et projekt for at investere i et LMS (learning management system). Det lykkedes. Platformen tog de administrative opgaver væk fra HR og cheferne, som i stedet kunne prioritere mere strategisk arbejde. En fordel for alle.
Jeg har set, hvad digitalisering af læring og vidensdeling kan gøre, når det er bedst: Der er kæmpe fordele at hente både for HR, linjelederne og forretningsstrategien. Og jeg er glad for at kunne hjælpe Learningbanks kunder med at høste disse fordele – sammen med mit team af dedikerede kolleger.
Alisa Reichert, Tidligere Learning & Implementation Consultant i Learningbank