Virtual reality og augmented reality i læring

Svaret er både ja og nej: Intet vil være som før, når nye teknologier bliver mere og mere økonomisk tilgængelige - men udfordringerne vil være nogenlunde de samme.

Få et smugkig på læringsindustriens fremtidstendenser, og hvordan du kan drage fordel af dem her.

Virtual Reality kan give enorme læringsmæssige fordele, fordi det rummer et enormt potentiale for at øge fastholdelsen af det lærte:

Medarbejderens evne til at huske, det man har oplevet gennem VR er nemlig 75 % højere sammenlignet med for eksempel et almindeligt foredrag.

 

(Ifølge tal fra læringsvirksomheden IMC AG)

Cases: Disse virksomheder bruger VR i deres læringsprogrammer i dag

Hos den amerikanske detailkæde Wallmart tager 140.000 medarbejdere deres interne uddannelse ved brug af VR i 2017.

En anden amerikansk gigant nemlig GE har konstateret, at produktiviteten ved fremstilling jetmotorer øges med 10 %, når der anvendes VR i de træningsmaterialer, medarbejderne bruger.

Og vi behøver ikke engang at krydse Atlanten for at få bekræftet tendensen. Herhjemme er detailvirksomheden Coop i samarbejde med Learningbank i fuld gang med et VR læringsprogram, som træner medarbejderne i god kundeservice.

Nye teknologier – klassiske udfordringer

Så hvis man tror, at virtual reality tilhører en fjern fremtid, tager man fejl. Teknologierne udvikler sig hurtigere end nogensinde før. Og prismæssigt bliver de nye, avancerede ting hurtigt tilgængelige for et bredere publikum.

I dag kan alle lave deres egen film og lægge den på YouTube eller ind i virksomhedens LMS system. Men bare fordi man kan lave en film, er det ikke ensbetydende med, at filmen bliver lærerig af den grund.

 

Teknologierne er tilgængelige javist. Men det indhold, vi uploader, er vi nødt til at tilpasse målgruppen og formålet. Ellers er der ikke vundet noget ved at bruge teknologi.

Udfordringen med at skabe engagerende læring som fastholder den lærendes fokus, er den samme, uanset om man er en underviser, der står foran et nyt hold af håbefulde kursister, eller om man er læringsdesigner eller uddannelseschef, der skal skabe effektive læringsprogrammer.

Et godt udgangspunkt er at holde fokus på den lærende og arbejde bevidst og målrettet med at optimere det, vi kalder Learning Experience. 

Hvad er forskellen på VR og AR?

VR – Virtual Reality

VR står for ’virtual reality’ og betegner en parallelvirkelighed, hvor brugeren IKKE kan se sine faktiske omgivelser, fordi han bærer briller med en lille lomme, hvor brugerens smartphone kan ligge. Det parallelle univers vises på telefonens skærm, og hvis brugeren drejer rundt om sig selv 360 grader, kan han se hele vejen rundt i det parallelle univers, som han typisk kan interagere med via en lille knap på brillerne.

AR – Augmented Reality

AR står derimod for Augmented Reality. Her kan brugeren godt se sine faktiske omgivelser. Men han kan interagere med omgivelserne som i spillet Pokémon Go, hvor det handler om at besøge flest mulige Pokestops og fange Pokémons. Både VR og AR kan anvendes i en læringssammenhæng.