Massiv digitalisering har gjort det lettere for virksomhederne at stille hårde krav til deres ansatte, fordi man kan måle på medarbejdernes kompetencer, adfærd og resultater. Men tendensen går også den modsatte vej. Medarbejderne kan også stille nye typer af krav til virksomhederne, vurderer ekspert i brugervenlighed Helle Martens. 

Medarbejderne kan f.eks. kigge med kritiske øjne på de it-systemer, der indgår i jobbeskrivelsen, når man skal vælge nyt job. Det vurderer Helle Martens, som står bag de internationale UX konferencer i København, UXCONFCPH.dk, hvor folk fra hele verden mødes for at blive klogere på digitaliseringstendenser og deres betydning for vores hverdag.

“Foruden at være slutbrugerens talerør, er UX designeren er blevet en vigtig forretningspartner. Jeg tror, at brugervenligheden bliver en konkurrenceparameter- også i kampen om medarbejderne. For brugervenlighed (også kaldet Usability) siger både noget om, hvordan virksomheden præsenterer sig overfor sin omverden – og også noget om dens chancer for fremtidig succes og overlevelse,” fortæller UX-engineer Helle Martens.

HR anvender metoder fra marketing

UX står for User Experience. Det er en paraplybetegnelse for en masse discipliner herunder brugervenlighed. Hele fagområdet er vokset enormt gennem de seneste 5 år. Marketingafdelingerne har i årevis investeret i UX for at trække kunder til virksomheden hjemmeside og for eksempel web shop. Det nye er, at UX også har bredt sig til HR.

 

Ifølge en international analyse fra Brandon Hall Group/Docebo er UX blevet den vigtigste parameter, når HR cheferne vælger nye it systemer til læring og resultatmåling. Analysen fremhæver, at brugervenligheden på hjemmeside, apps, rekrutteringsportal, HR system osv. faktisk er det sted, hvor nye medarbejdere danner deres allerførste indtryk af virksomheden. Derfor er det blevet ekstremt vigtigt.

Mere digitalisering på arbejdspladserne

Og der er mere digitalisering på vej. Blandt andet i form interne sociale medier, som erstatter den klassiske email i Outlook. Foruden medarbejderkurser, som kan gennemføres på mobiltelefonen.

”Nogle af de nye digitale HR tendenser er allerede hverdag i flere af de store danske virksomheder. Men vi har kun set toppen af isbjerget, ” fortæller Learningbanks CEO Stine Schulz, som hjælper store virksomheder med digitalisering, kompetenceudvikling og HR.