I det her blogindlæg bliver du klogere på, hvad der dræber din arbejdsglæde og hvordan du fastholder den ved hjælp af work-life balance.
Når der er ubalance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv, er der større risiko for, at du oplever mistrivsel på arbejdet, at du føler dig stresset, presset eller udbrændt.
Men der er ting du kan gøre for at undgå, at det sker. Først og fremmest er det vigtigt, at du planlægger dine timer på arbejdet, så du ikke ender med at arbejde 24/7, være stresset og til sidst blive udbrændt. Selvom det kan være svært i vores digitale tidsalder, med e-mails og notifikationer, der tikker ind på alle tider af døgnet. Og et arbejde, der kører i højt tempo, hvor du løber hurtigere og hurtigere – det er som at løbe maraton i et sprint tempo!
Så er det muligt. Tempo og distance skal passe sammen. Når du løber sprint, holder du jo pause for at genoplade og for at komme i topform – sådan skal du også tænke med arbejdet. Indfør zoner og tidslommer, hvor du holder pause, både på arbejdet og derhjemme. Det kan være, du får ny energi ved at træne, gå en tur med hunden eller noget tredje.
Hold øje med dine advarselslamper, og lav en ændring før du havner ude på et sidespor. Sover du dårligt? Har du arbejdscomputeren tændt om aften? Orker du ikke at gå op at træne, selvom det plejede at give dig ny energi? Før du ved det, er du havnet i en ond cirkel, som du ikke kan bryde – så husk at mærke efter, før det er for sent.
For dig som leder
Som leder bør du se dit job som en business case. Hvordan skaber du mest værdi for din virksomhed? Er det ved at presse dig selv hårdt og tage ansvar for alt? Svaret er nej.
Du skaber tværtimod meget mere værdi ved at fokusere på at få dine medarbejderes potentiale frem. For jo mere medarbejderne kan overtage nogle af dine opgaver, jo mere effektivt kan I arbejde. For hvis du kører solo-ræs, og et dæk punkterer, går alle i stå. Men hvis alle har ansvar og opgaver, går I fra at køre på en ringvej med ét spor til en 6-sporet motorvej, hvor I alle kan køre stærkt!
Det er også vigtigt at kunne sige fra som leder, f.eks. overfor en stram pipeline med aaalt for mange projekter. Selvom det ofte ses som noget negativt at sige fra.
Prøv i stedet at se det som, at du scenariebelyser, når du fortæller topledelsen eller dine kollegaer, at I f.eks. har for mange projekter i gang. Der er ikke den samme modvilje og negativ konnotation forbundet med at scenariebelyse som at sige fra. Og hvad nytter det, hvis du er presset og ikke trives, bare fordi du ikke vil sige fra?