Hvorfor er det så svært at skabe en relation til vores nye medarbejdere?
Forleden mødtes jeg med en stor dansk virksomhed, som årligt ansætter 2000 nye medarbejdere. Virksomheden havde valgt at mødes med Learningbank, fordi de gik og var lidt frustrerede: Både HR-ansvarlige og ledere. Da jeg spurgte ind til situationen, fortalte de mig, at virksomheden generelt havde svært ved at afsætte den fornødne tid til at sikre, at der blev skabt en god relation til hver enkelt af deres nye medarbejdere.
Er der en mere professionel måde skabe relationen?
Virksomheden havde forsøgt at skabe en fast rutine med at sende en personlig hilsen ud via LinkedIn til den enkelte nyansatte. Men initiativet løb ud i sandet, fordi det var alt for svært at koordinere i praksis. Det, de savnede, var en fælles, effektiv og frem for alt professionel måde at skabe relationen til de nyansatte på. Helt forståeligt! For 2000 mennesker er trods alt nogle stykker.
Netop udfordringen med at skabe en god relationen til nyansatte er et dilemma jeg støder på igen og igen – også hos virksomheder, som ansætter lidt færre om året. Derfor har jeg valgt at dele tre forslag til, hvordan du skaber en god relation til dine nye medarbejdere og sætter processen i system. Jeg vil nemlig gerne vise dig, hvordan du kan undgå, at initiativerne løber ud i sandet som i eksemplet, jeg lige har fortalt om.
1. Brug en ultrakort video
Brug en kort video for eksempel med jeres CEO, der fortæller om jeres værdier og kultur og byder velkommen om bord. Sådan en video skal kun vare 2 minutter. Og den siger mere end nok så mange velkomstbrochurer.
2. Supplér med en notifikation på SMS
En mail til jeres nyansatte er altid en god idé. Men SMS bliver læst hurtigere. De fleste har en smartphone. Derfor kan du linke fra din velkomst SMS og direkte ind til jeres video og andre introduktionsmaterialer.
3. Automatisér standardprocesserne
Noget af det, som ofte går galt hos virksomhederne, er at nye medarbejdere skal oprettes flere steder. Det gør det svært at undgå fejl. Ved at koble data fra det ene system til det andet med API-teknologi, oprettes nye medarbejdere automatisk og de får dermed en velkomsthilsen eller velkomstpakke fra din virksomhed.
Jeg har set, hvordan den slags små enkle greb har hjulpet andre virksomheder med at slå kultur og værdier fast og bidrage til, at nye medarbejdere kommer godt om bord. Så jeg tænkte, at de måske også kan hjælpe i din organisation.