COVID-19 har på meget kort tid vendt op og ned på hverdagen - især for det store antal af medarbejdere i Danmark, som blev hjemsendt en periode. Der har været mange beretninger om den hjemsendte medarbejder. Men hvordan har det været for en leder, som pludselig skulle smide tøjlerne og gå på pause? Læs en leders historie her.
“Skal jeg på pause?” Tankerne væltede ind over mig. “Er jeg undværlig?”
Tankestrømmene var lige så naturlige for mig, som de havde været for medarbejderne. Men jeg blev hurtigt opmærksom på, at min egen ”leder-forfængelighed” også spillede mig et puds.
Der var en lille forskel
Mange medarbejdere, der blev sendt på pause, fik beslutningen trukket ned over hovedet, de kunne hverken gøre til eller fra, og meldingen kom sikkert meget pludseligt for dem.
Som leder, der blev sendt på pause, var jeg heldigvis med i beslutningsprocessen, så jeg oplevede ikke det direkte ”chok”. Selve beslutningsprocessen, om at sætte mig på pause, varede hen over en weekend, hvor jeg havde god tid til at tænke det hele igennem og vende fordele og ulemper.
Det bedste for virksomheden
Vi kunne dog hurtigt finde (eller vende) beslutningen til noget positivt for både virksomheden og mig selv.
Der var en stærk signalværdi i at sende en leder på pause. For derved at vise til alle medarbejderne på pause, at stilling og anciennitet er irrelevant i periode som COVID-19. Og der ikke var noget ”første- og andethold” ift. dem på pause og dem, der blev tilbage.
Læs også om det nye læringsflow i kampen mod COVID-19
Det handlede om, hvad er bedst for virksomheden lige nu. Og her var det – at have de rigtige hænder til de rigtige opgaver.
Forhindringer på hjemmearbejdspladsen – og nye muligheder
Særligt forholdene i mit privatliv var en bærende faktor for beslutningen. Med et lille barn, som ikke kunne komme i vuggestue og derfor skulle passes i en toværelseslejlighed – og en højgravid kæreste, som var spændt ekstremt hårdt for med arbejde – og bedsteforældre, der ikke kunne hjælpe, fordi de er i risikogruppen – kunne denne pause give mig den fornødne tid for at få familielivet til at fungere igen.
Derudover var det en kærkommen mulighed, som nok aldrig ville komme igen, for at jeg kunne slippe hænderne fra maskinrummet – flyve op i helikopteren og kigge på vores virksomhed udefra. Og jeg kunne endelig få tid til læse de nye fagbøger, høre podcasts, lave research, forbedre mine kompetencer osv.
Da beslutningen var foretaget, gjaldt det om at melde det klart ud til organisationen, da det for mange kom som en stor overraskelse. Jeg ringede personligt op til hver enkelt i mit team og forklarede situationen, og lavede et uddybende videoopslag til resten af organisationen.
Derefter satte jeg mig ned og lavede en checkliste med alle de ambitioner og mål jeg satte mig for under pausen.
Jeg kaldte den min ”Corona-bucket-list”, og på bare 1 time havde jeg over 40 konkrete målsætninger med alt fra at blive bedre til specifikke softwareprogrammer til bøger, webinarer og forskningspublikationer jeg ville fordybe mig i.
Afdelingen på egne ben
Inden pausen, blev lavet en skarp overleveringsplan, så de ansatte, der blev på pinden, vidste hvad de skulle lave og hvem de skulle gå til i denne mærkelige limbo-periode.
For at jeg ikke mistede grebet og indsigten i deres hårde arbejde, aftalte vi, at jeg lavede et uformelt check-in opkald med dem hver onsdag aften – blot for at høre hvordan de havde det og om de kunne holde humøret højt.
Jeg lavede også uformelle check-ins med de medarbejdere, som var pause, og det oplevede jeg som positivt for både mig selv og den enkelte medarbejder.
Tilbage efter 1 måned på pause – og en ny start efter Corona
Det var en mærkelig tid, som jeg dog vil tænke positivt tilbage på. En tid hvor jeg kunne give tilbage til min familie (især efter en start-Corona-periode med et stort arbejdspres) og en tid hvor jeg kunne flyve op i helikopteren samt udvikle egne kompetencer.
En tid, hvor det var vigtigt at være ærlige og åbne for at ingen af os har været i denne situation før, og vi tager det stadig dag for dag. Og jeg må indrømme på forkant, at vi kommer sikkert til at lave fejl, vi er jo ikke perfekte, men vi gør ALT i vores magt – trods meget er styret af eksterne forhold – for at få alle medarbejdere sikkert igennem krisen.
Jeg har fået bekræftet hvor vigtig tilliden mellem leder og medarbejder er, og set hvordan alle har åbnet sig mere op, snakket ærligt og arbejdet dedikeret for at hjælpe sig selv og virksomheden godt om på den anden side af krisen.
Det har samtidig været en eye-opener, for den første periode af COVID-19 viste, at man sagtens kan arbejde hjemmefra, og jeg forventer større fleksibilitet fremadrettet. Så længe man har hjemmekontoret ordentligt sat op og udstyret på plads (og særligt den gensidige tillid) har ”remote work” virkelig fået tag i ”the new normal”.
Se også webinaret "Hverdagen efter COVID-19"