Hvad sker der, når en medarbejder forlader din virksomhed?

Bliver de værdsat for deres tid i virksomheden? Får de en invitation til et exit-interview? Eller er du egentlig usikker på, hvad der sker?

Offboarding er en vigtig del af medarbejderrejsen, men bliver ofte tilsidesat. Onboarding, på den anden side, bliver ofte taget mere seriøst. Her er arbejdsgiverne langt mere ivrige efter at give et godt indtryk og få medarbejderne til at deltage i virksomhedskulturen.

Alligevel er offboarding helt essensielt, blandt andet fordi ufrivillige fratrædelser kan skabe uheldige situationer: Følelserne kører op, misforståelser forekommer let og der er en stor risiko for at du kommer til at skade din virksomheds brand.

Fejlslagen offboarding kan resultere i:

  • Dårlige anmeldelser af virksomheden på jobsider, som forhindrer talentfulde mennesker i at søge jobs hos jer
  • At nuværende medarbejdere underperformer, fordi der er en dårlig atmosfære på arbejdspladsen
  • At forretningshemmeligheder bliver afsløret for konkurrenter
  • At du modtager dyre sagsanlæg fra den vrede, afskedigede medarbejder

På den modsatte side, kan den rette offboarding resultere i bedre employer branding. Derudover kan god offboarding skabe positiv forandring for hele jeres virksomhed.  

 

4 trin: Sådan booster du din Offboarding-proces

Exit-interview

Foretag et interview med din medarbejder, som er på vej videre. Det kan blive gjort face-to-face, eller du kan gøre det digitalt gennem jeres læringsplatform. Stil de samme spørgsmål hver gang en medarbejder forlader virksomheden og forbind spørgsmålene med jeres engagementsundersøgelse. På den måde kan du skabe forandring for at hæve engagementet for nuværende og fremtidige medarbejdere. Denne feedback er desuden uvurderlig for dig, fordi du kan opdage problemer ved, for eksempel, jeres virksomhedskultur, som du ikke var klar over eksisterede.

Kommunikér med medarbejderne

Bliv ved med at kommunikere med medarbejderne. Særligt hvis det handler om en ufrivillig fratrædelse. Stilhed skaber frygt blandt medarbejderne, og mange vil måske lede efter nye muligheder, fordi de er bange for at de er de næste i rækken til at få en fyreseddel.

Skab alumne-fællesskaber

Dine tidligere medarbejdere er ambassadører for dit brand. Sørg for at lave en god offboarding-proces, så der er en chance for at medarbejderen måske vender tilbage, eller anbefaler dig som en god arbejdsgiver til potentielle kandidater. Alumne-fællesskaber er et tilbud til mennesker der kender dit brand. De kan have forbindelser til de rette kandidater, eller de kan potentielt udfylde de nye roller selv. Særligt hvis de har været ude og få ny indsigt og nye erfaringer fra nye arbejdspladser.

Værdsæt deres bidrag

Ingen har lyst til at slutte medarbejderrejsen på en dårlig måde. Sig farvel med et smil. Hold en lille farvel-ceremoni med snacks, drinks og spørg om andre medarbejdere har lyst til at deltage. På den måde viser du, at medarbejderen var værdsat. Derudover hjælper det medarbejderen med at huske de gode tider i virksomheden for fremtiden.